Fra ca.
1396-1400 lod roskildebispen Peder Jensen Lodehat borgen
Gjorslev opføre.
Den mægtige biskop var tillige rigets kansler og dronning
Margrete I’s ven og rådgiver. I 1397
var han arkitekten bag Kalmarunionen, hvor de tre nordiske
lande samledes under Dronning
Margretes ledelse.
Lodehats borg består af det 30 meter høje tårn og de fire
fløje i korsbygningen. Den lavere nordre sidefløj blev
bygget i 1638, mens den sydlige sidefløj blev bygget i 1843.
Korsbygningen er opført af kridtsten fra Stevns Klint samt
munkesten og er omgivet af en voldgrav. Slottet tjener både
som bolig for ejeren og som udlejningsboliger og
godskontorer.
Avlsgården
er bygget i forskellige århundreder. Midtergaden "Bredgade"
er omkranset af bygninger, opført af Frederik IV, da
Gjorslev var ryttergods. Disse bygninger samt slot og
voldsted, er fredede, hvilket vil sige, at ejeren har
vedligeholdelsespligt, og at intet må ændres. De øvrige
bygninger er moderniserede i overensstemmelse med tidens
krav.
Gjorslev
var i kirkens eje indtil reformationen i 1536, hvor kronen
overtog næsten alt kirkegods. Herefter skiftede godset til
privat eje, indtil det købtes af dronningen i 1679. I 1743
købte Chr. Lintrup – senere adlet Lindencrone - Gjorslev,
og fra 1793 til 1925 var slægten Scavenius ejere. I 1925
købtes godset af kammerherre Adolph Tesdorpf fra Falster, og
i 1930 blev det overtaget af sønnen, kammerherre Edward
Tesdorpf. Den nuværende ejer, Peter Henrik Tesdorpf overtog Gjorslev i 1970 efter sin far og drev ejendommen i knap 50 år. I 2018 overdrog han godset til sin søn, Jens Edward Tesdorpf.
