Startside  Forside  |  Aktuelt  |  Udlejning  Historie  |  Arrangementer  |  Avlsgården  |   Kvægbruget   Skoven  |  Nødhjælp  |  Links  |  Kontakt  
 
Nødhjælp




 

Nødhjælpen som kom frem

De frivillige stevnsborgere som på Gjorslev Gods sidste år pakkede nødhjælp til flygtningekvinder, kan nu glæde sig over at være blandt de få i verden som har fået nødhjælp frem til Somalia.

Den 40 ft. store nødhjælpscontainer som i december 2009 blev pakket og sendt afsted er nemlig nået frem til de rette hænder og den lokale NGO Horn Relief har uddelt nødhjælpen til omkring 2.000 flygtninge. Omkring 30 frivillige I Danmark bidrog til indsamlingen sammen med foreningen IUP International.

De store nødhjælpsorganisationer har ellers i længere tid haft problemer med at komme frem til de 24 flygtningelejre som ligger i Somalias nordligste provins, Puntland. Ca. 35.000 flygtningene har levet i lejrene siden engang I 90érne hvor borgerkrigen startede i Somalia.

Mange organisationer har helt opgivet området på grund af de stadigt mere aktive pirater som operer langs den somalske kyst. Piraterne har specialiseret sig i at kapre internationale fragtskibe fra Vesten.

Hemmeligheden bag den stevnske succes ligger i IUP Internationals samarbejde med danske somalier. Somalierne har nemlig fingeren på pulsen og ved hvordan man gebærder sig i hjemlandet, Et land helt uden officiel infrastruktur og lovorden.

IUP fulgte somaliernes råd og fik nødhjælpen sikkert frem til flygtningelejrene i Somalia:

Den stevnske container blev først kørt med trailer til Rotterdam, hvor den via det danske rederi, Blue Water blev udskibet til Dubai. I Dubai tog en pålidelig agent nødhjælpen ud af tolden, og fik genpakket indholdet i mindre lokale fiskerbåde som sejler i Aden Bugten og Golfen. Nødhjælpen kom til havnebyen Bosaso i Somalia og undgik helt de somalske pirater.

IUPs udsendte medarbejder, Zanaib Hudeidi, som har boet i Danmark I 10 år, rejste til Bossaso og deltog i uddelingen. Hjælpen gik mest til en bestemt flygtningelejr, Boqolka Bush IDP camp, som ulykkeligt vis nedbrændte d. 26.marts 2010.
 

1462 familier mistede deres telte og ejendele ved denne ulykke. Den hjælp som de nødlidte familier modtog fra IUP var tøj og campingudstyr, herunder de nyvaskede soveposer som foreningen modtog fra Roskilde Festivalen 2009. Soveposerne blev vasket på St. Heddinge Dampvaskeri, idet gode venner lagde pengene ud.
Ved et storstilet loppemarked i pinsen med musik og rundvisning lykkedes det at skaffe de kr. 25.000, som vasken kostede.

Gitte Karlshøj Olsen



Gjorslev Gods har sammen med den humanitære græsrodsforening (IUP International) sendt nødhjælp direkte til 1000 krigsenker og deres børn i Afghanistan.
Sidste vinter blev to store 40 fods containere sendt til Kabul med vintertøj, sko, tasker, toiletartikler, skolesager til børn m.m. samt 8 tons tørmælk doneret af Arla.

 

Meget af tøjet blev indsamlet her på egnen og pakket i den gamle malkestald.

 

En ny sending er nu afsendt til Somalia. Her går det ligeledes til enker efter voldshandlingerne i landet samt en stor gruppe forældreløse børn.

 

Disse mennesker har vandret op til 1000 km til en fredeligere del af Somalia, hvor de nu bor i en flygtningelejr. De har stort set ikke kunnet modtage nødhjælp på grund af de vanskelige besejlingsmuligheder, hvor pirater er årsagen. Kvinderne bor i lejre under kummerlige forhold og mangler stort set alt.

 

Vores nødhjælp  er nået frem efter omladning i Dubai til små både, som ikke opfordrer pirater.

 

Nødhjælpen består af indsamlet tøj og linned egnet til Somaliske forhold samt masser af efterladenskaber fra Roskilde Festival. Telte, soveposer, underlag, kogegrej, pavilloner og meget mere. En hel del ting helt nye.

 

Nødhjælpen er pakket ved hjælp af frivillige i den gamle malkestald i de senere weekender. Soveposer er vasket på Store Heddinge Dampvaskeri.

 

Danida sponsorerede transporten.


 PHT