Klik her for at købe billetter hos Billetexpresseen

Kai Normann og Krigen – flugten fra Gjorslev

​Kai Normann og Krigen er en rørende, medrivende og musikalsk forestilling om Kai Normann Andersens tid på Gjorslev Gods under 2. Verdenskrig, og om hans og Ellen Gottschalchs flugt til Sverige med hjælp fra godsejeren Edward Tesdorph.

Forestillingen følger de virkelige begivenheder, der har udspillet sig på og omkring slottet, og indeholder nogle af de sange, Kai Normann komponerer til PH’s tvetydige tekster, bl.a.:

I dit korte liv
Jeg gi’r mit humør en gang lak
Man binder os på mund og hånd

Der leves et muntert liv på Søgaard ved Gjorslev Slot,

hvor Kai Normann Andersen og Ellen Gottschalch tilbringer deres sommerferier under besættelsen i 2. Verdenskrig.
Bølgerne går altid højt, og det kunstneriske par bliver hurtigt gode venner med familien Tesdorpf fra Gjorslev Slot.

Kais modstand overfor besættelsesmagten er dog ikke til at tage fejl af, selvom hans meninger ikke kommer til udtryk i det offentlige rum. Det vidner hans musikalske virke til de tyskfjendtlige sange tydeligt om.

Under jødeforfølgelsen i 1943 yder han en indsats for frihedskampen ved at skjule jøder i kælderen på Søgaard.

Situationen spidser for alvor til, og rygterne om arrestationer af de danske revyfolk løber nu stærkt!

Kai og Ellen ser ingen anden mulighed, end at de selv må flygte fra Gjorslev – inden tyskerne kommer for at arrestere dem!

Forestilling er skabt i et samarbejde mellem Gjorslev Gods og Nicolaj Cornelius.

Instruktion Sune Svanekier
Manuskript Nicolaj Cornelius
Musikindspilning Thomas Pakula

Der er forestillinger følgende dage:

fredag den 30. juli kl. 20.30 URPREMIERE
lørdag den 31. juli kl. 20.30

fredag den 6. august kl. 20.30
lørdag den 7. august kl. 20.30

fredag den 27. august kl. 20.30
lørdag den 28. august kl. 20.30

Forestillingen kan opleves i Rosensalen på Gjorslev Slot, og billetter er inkl. adgang til parken og slottet, samt en velkomstdrink.

Slottet åbner kl. 19.30 og forestillingen begynder kl. 20.30.

Læs mere om skuespiller Nicolaj Cornelius her: https://www.nicolajcornelius.dk/

Klik her for at købe billetter hos Billetexpresseen

I forbindelse med forestillingen er der mulighed for overnatning mange forskellige steder på Stevns fx.: