Lørdag d. 17/12 kl. 11:00-12:30

I en bygning så gammel som Gjorslev Slot kan selv arkitekturen fortælle historier. Vi ser nærmere på skjulte detaljer, de store ombygninger og menneskene bag, og binder det hele sammen i en fortælling om, hvordan den store middelalderborg engang så ud.

I Borggården vil godsets juletræ være tændt.

Arkitekturhistorie

I år 1396 opførte Biskop Lodehat Gjorslev som sin bispeborg. Sidenhen har forskellige ejere gjort sit til, at Gjorslev Slot var værd at bo i – nogen restaurerede, mens andre byggede om, byggede ud eller lavede nye etager! Den arkitekturhistoriske rundvisning tager fat i de store og små historier knyttet til bygningen, som da datteren af Amsterdams borgmester tog den nederlandske byggestil med til Stevns, eller hvordan trapper afslører det levede liv. Gjorslev er faktisk så gammel, at man i lang tid kun kunne gætte på, hvordan detaljerne i den oprindelige middelalderborg havde set ud, men i 1988 dukker en forlængst glemt tegning op, der sætter gang i nye undersøgelser.

Pris: 140 kr. pr. person

Varighed: 1,5 time

Når du ankommer til Gjorslev Gods, parkerer du uden for porten. Du kommer hen til slottet ved at gå gennem den fredede Bredgade til Borggården, hvor du vil blive modtaget.

Klik og køb din billet hos BilletExpressen