Turisme


Slotsrundvisninger
En rundvisning tager halvanden time og vil indeholde en historisk gennemgang af slottet samt en kort beskrivelse af godset, som det drives i dag. Arrangeres for grupper.
Rundvisningen kan afsluttes med en spadseretur i parken, som er åben i dagtimerne.
Rundvisningerne kan skræddersyes og måske finde sted som optakt til en dejlig middag på Bøgeskovens Traktørsted eller i forbindelse med et event.
- Prisen for rundvisningen alene for op til 30 deltagere er 2100,- kr.
- Over 30 deltagere: 70,- kr. pr. deltager.
Aftale sker med Godskontoret.
Adgang til parken er gratis, og der er åbent i dagtimerne.
Vi holder også af og til arrangementer på godset, hvortil der kan bookes billet til rundvisning.