Herregårdenes Dag 20. august 2023

På Herregårdenes Dag fylder vi Gjorslev med en summen af glade sommergæster. Her er mulighed for at gå på opdagelse i markedsboder, besøge det historiske slot, lave aktiviteter for børn, voksne og familier, lytte til musik, spise lækkert i borggården og meget andet.

Find diverse information og følg med i planlægningen herunder

For stadeholdere med henblik på direkte salg

Iværksættere, erhvervsdrivende, kunstnere , kunsthåndværker o.l. har mulighed for at sælge deres produkter fra egen stand.
  • Små stande, 2m bredde (både inde og ude): GRATIS
  • Mellem stande, 4m bredde (ude): 200 kr. + moms
  • Store stande, 8m bredde (ude): 2.000 kr. + moms
(der vil være et gebyr på 400 kr. + moms ved udeblivelse)
Ved leje af standplads, vil lejer blive anvist en plads og er selv ansvarlig for alt materiel, herunder bord, evt. telt, skilte osv.
Det er muligt at komme med ønsker til placering af stand, men det vil være Gjorslevs endelig beslutning, hvor stadepladsen er.
Gjorslev skal på forhånd have kendskab til og godkendt de udbudte varer, for at sikre en god fælles kvalitet i standene.
Standene er ikke til loppemarkedssalg.

For foreninger, kulturinstitutioner, klubber og andre med synlighed for øje

I kan deltage gratis i Herregårdenes Dag, hvor I har rig mulighed for at skabe synlighed omkring jer selv og interesse.

I vil få en placering, som passer til netop jer, og hvad I ønsker at medbringe – lige fra bålsted til klassiske biler.

Det er muligt for jer at være en del af dagsprogrammet, hvis I ønsker at byde ind med noget særligt.

De mange gæster vil give god mulighed for at få folk i tale, få jeres budskab ud eller måske få nye medlemmer.